Tillykke! Babylykke i Nybyggerne

Tillykke! Babylykke i Nybyggerne

image title: 
Foto: Janus Nielsen/ TV 2
I et afsnit af ’Nybyggerne’ på TV 2 fortæller Fredrik, at han har et stort ønske om, at kæresten Charlotte Jakobsen skal være moren til hans børn.
 
Nu går ønsket tilsyneladende i opfyldelse. På sin Instagram-profil afslører Charlotte Jakobsen nemlig, at hun venter sig.
 
”Der er sket noget fantastisk. Vi skal være forældre til efteråret. Billedet er taget efter første scanning, og vi er bare glade, lyder det i opslaget.”
 
LÆS OGSÅ: Mød de nye landmænd der søger efter kærligheden

Det vordende par har været sammen siden 2012, og har længe haft babydrømme, hvilket ifølge TV2 også kommer til udtryk i de kommende programmer af den populære serie, hvor parret vælger at lave et studieværelse frem for børneværelse, men hvor Frederik alligevel siger, at det er hans tanke, at skrivebordet bliver skiftet ud med mere børnevenlige møbler med tiden, dog er 26-årige Charlotte ikke helt afklaret med tanken om børn – især på grund af Fredriks størrelse.
 
”Du ved godt, at min krop ikke kan, hvis den skal føde sådan en størrelse baby, som du er. Jeg ved, det bliver sådan en kæmpe baby – og det er jeg ikke lige klar til,” siger hun med et grin.
 
Noget tyder dog på, at Charlotte er kommet på andre tanker siden hen. 
 
”Det er Fredrik, der altid har været mest skruk, men vi har længe snakket om, at vi håbede, det kom på et tidspunkt, og så ville vi selvfølgelig bare blive meget glade. Og det er vi også,” siger hun til TV 2.
 
Følger du med i den nye sæson af ’Nybyggerne’?
 
TV2
Tags: 
Nøgleord: