Tilskuere reddede kvinde fra brændende bygning

Tilskuere reddede kvinde fra brændende bygning

image title: 
gemenacom/123rf.com
Se videoen her:

En 47-årig kvinde var i lørdags ved at miste livet i brændende bygning i det nordøstlige Spanien.

Den spanske kvinde havde forgæves prøvet at flygte ud af fordøren, men indså, at hun var nødsaget til at tage en alternativ rute, og sprang derfor ud fra tredje sal, skriver The Mirror.

LÆS OGSÅ: Overraskende trick mod tømmermænd og stress

På sin vej tilbage efter at have luftet hunden, opdagede kæresten, at lejligheden var i brand, og valgte derfor med de resterende tilskuere at gribe hende med et lagen.

”Jeg så hendes krop hænge halvt ud af vinduet omgivet af røg, og man kunne dårligt nok se hende,” fortæller taxichauffør, Antonio Rey, til lokalmediet, La Voz de Galicia, ifølge The Mirror.

Lagnet revnede, da kvinden landede, og hun blev efterfølgende kørt på hospitalet. Det viser sig, at hun havde slået brystet i faldet, men havde det ikke været for lagnet, var hun højst sandsynligt omkommet, vurderer brandvæsenet.

Brandmændene roser tilskuerne for deres hurtige reaktion, men nævner dog, at det man burde have gjort, var at lukke dørene til det pågældende rum, og tætne dem med vådt tøj eller håndklæder, hvis det er muligt.

Efterfølgende skal man stille sig i et åbent vindue og vente på professionel hjælp.

Handlede tilskuerne forsvarligt, eller skulle man have ventet på professionel hjælp?

Ekstrabladet 
Tags: 
Nøgleord: