Tiltalt: Filmede nøgne børn med skjult kamera i Lalandia

Tiltalt: Filmede nøgne børn med skjult kamera i Lalandia

image title: 
Foto: Francis Dean/123rf.com

 Med et skjult kamera i en sort Converse-taske med et lille hul til linsen, har en 44-årig mand filmet små børn i smug i omklædningsrummet i Lalandia i Rødby.Dette er bare ét af anklagepunkterne mod en 44-årig mand fra Roskilde, som i den kommende uge stilles for retten i en omfattende sag om pædofili og børneporno. Selv nægter manden sig skyldig.

Manden var ifølge politiet medlem af det pædofile netværk ’The Love Zone’, som blev administreret af en 49-årig dansk mand, som i oktober blev idømt en fængselsstraf på syv år i Vestre Landsret.

LÆS OGSÅ: Præst tager hjerteskærende afsked med familien fra Ulstrup


Sidste år slog en indsatsstyrke ind hos den 44-årige mand, som på daværende tidspunkt boede i Ølstykke. Her fandt de intet mindre end 114.421 billeder med børneporno og 9.861 videooptagelser med en samlet længde på 1264 timer.

Politiets IT-eksperter har set alle optagelserne igennem. Her identificerede man fire piger i syvårsalderen, som den tiltalte havde forgrebet sig på, mens han filmede det. Angiveligt ligger flere af børnene og sover, da han sniger sig ind på den og begår sine overgreb.

Man ved, hvornår de fleste af videooptagelserne er optaget, da de er stemplede med datoer. Nogle af optagelserne er begået tilbage til 1996, mens andre er nyere.

Der fremgår blandt andet filmoptagelser fra et omklædningsrum hos Lalandia i Rødby, hvor en række næsten afklædte eller helt nøgne små piger er blevet filmet i smug.

Anklageren i sagen kræver, at den 44-årige idømmes forbud mod at opholde sig sammen med børn under 18, samt mod at tage kontakt til børn på internettet.

Burde reglerne altid være sådan, at tiltalte i pædofilisager ikke må have kontakt med mindreårige under retssagen?

 TV 2
 


Tags: