Tivoli tog 6-årig drengs pant

Tivoli tog 6-årig drengs pant

image title: 
Foto: Francis Dean/123rf.com
Fredag aften var Magnus Eg til fredagsrock i Tivoli med sin far og 30-40 andre mennesker. Magnus får lov til at få alle de plastikkrus, som folk har drukket af, da der er betalt fem kroner i pant for hvert krus.
 
I alt får Magnus samlet omkring 90 kopper, og udsigten til at få råd til den ’Build-A-Bear’-bamse, han længe har ønsket sig, er tættere på end nogensinde. Det er dog lige indtil, han bliver stoppet af en vagt, mens han står med sin far foran pantautomaten. Vagten spørger Magnus, hvor han har fået alle kopperne, og da han svarer, at det er nogle, han har samlet ind, tilkalder vagten yderligere tre vagter.
 
”Jeg får at vide, at kopperne er konfiskeret, idet man ikke må samle, og dette skulle være oplyst flere steder samt på Tivoli's hjemmeside. Min søns tårer løber på dette tidspunkt ned af kinderne, og dybt ulykkelig ser han vagterne tage hans kopper,” skriver Karsten Eg, der er far til Magnus, på Facebook.
 
LÆS OGSÅ: 72-årig: Flygtninge stjæler boligerne
 
Ifølge Tivoli har vagterne handlet efter reglerne, da man ikke må indsamle pant eller få penge fra andre folks pant:
 
”Den regel har vi, fordi vi gennem en længere periode har været udsat for professionelle pantsamlere, og det har været til gene for vores gæster – blandt andet fordi, de også går og tigger,” siger Simon Verheij, der er kommunikationsarbejder i Tivoli.
 
Dog erkender Simon Verheij, at episoden ikke forløb helt efter bogen, og lover, at Tivoli gerne vil gøre skaden god igen:

”Selvfølgelig skal han have den bamse, og den vil vi så gerne give ham. Nu vil vi gerne sige undskyld, og derfor forsøger vi at få fat på hans far,” udtaler Simon Verheij sig.
 
Synes du, at seksårige Magnus fortjener en ’Build-A-Bear’-bamse, eller skal man lade regler være regler? 

Metroxpress
Tags: 
Se debatter