Topchefer: Tonen over for udlændinge er for negativ

Topchefer: Tonen over for udlændinge er for negativ

image title: 
Foto: Francis Dean/123rf.com
For fem dage siden kom Dansk Folkeparti med et udspil, der gik ud på at begrænse udenlandske hænder og hoveder i danske virksomheder. De ønsker, at virksomheder fremover skal kunne dokumenterer, at de ikke kan få besat stillinger med danske lønmodtagere, før de kan få lov til at få mulighed for at importere arbejdskraft udefra.
 
Dette forslag har nu fået erhvervsledere fra en stribe af de mest fremtrædende virksomheder i Danmark til at gå sammen om at understrege, at udenlandsk arbejdskraft er en central del af hele deres forretning, og at politikerne derfor også skal tale ordentligt om udlændinge.
 
LÆS OGSÅ: Tivoli tog 6 årig drengs pant 
 
Erhvervslederne kommer fra henholdsvis Carlsberg, Microsoft, Grundfos, ISS og Arla, og ifølge Martin Gaarn Thomsen, der er administrerende direktør i ISS er tonen overfor udlændinge i valgkampen for negativ:

”Jeg synes, at den er for skinger. Vi kommer til at mangle udenlandsk arbejdskraft i fremtiden. Og så gælder det altså om at skabe et miljø, hvor vi er åbne og velkomne over for udenlandsk arbejdskraft,” siger han.

Hos ISS Danmark er der omkring 7500 medarbejdere, og cirka halvdelen af dem har en anden baggrund end dansk:

”Det ligger mig meget på sinde, at vi ikke gør forskel på udlændinge og siger, at nogle er finere end andre. Jeg synes, at vi skal have så åbent et samfund som muligt for folk, som vil arbejde og bidrage til vores velfærdssamfund,” siger den administrerende direktør.[GA2] 
 
Hos Arla Foods er man enig i, at der skal tales om udlændinge i en god tone:

”Det er klart, at al den politiske snak om udlændinge ikke er positiv i den sammenhæng. Som virksomhed er vi afhængige af, at vi kan tiltrække de her mennesker. Både i dag og i morgen. Og hvis ikke vi kan det, rykker de her arbejdspladser ud af Danmark,” siger koncerndirektør hos Arla Foods, Jais Valeur til Politiken.
 
 
Er du enig i, at tonen overfor udlændinge er for negativ i dansk politik?
 
DR 
Tags: