Tragisk! Jysk far dræbte børn og begik selvmord

Tragisk! Jysk far dræbte børn og begik selvmord

image title: 
smileus/123rf.com
En familietragedie har rystet hele nabolaget på en lille passage i midtbyen Kolding. For en 35-årig familiefar har valgt at dræbe sine to små børn, en pige på tre år og en dreng på fem år. Efterfølgende har han taget sit eget liv.

Politiet blev tilkaldt mandag klokken 16.44 og har efterfølgende arbejdet på at indsamle spor fra gerningsstedet, og kan konkludere, at en tragedie har fundet sted.

”På baggrund af efterforskningen er det aktuelt politiets opfattelse, at den 35-årige far har dræbt de to børn og herefter begået selvmord.”

Den tragiske hændelse kommer bag på alle naboerne, der kendte familiefaren og beskriver ham som en god far, der samtidig havde succes som selvstændig med en virksomhed, som han sammen med to andre havde grundlagt for nogle år tilbage.

Virksomheden havde blandt andet vundet gazelle-prisen, der gives til virksomheder med ekstraordinær god vækst.

LÆS OGSÅ: Hospitalsansatte anmeldt efter prinsens død

Hvad det præcis var, der fik ham til at begå de grusomme handlinger, er derfor et mysterium.

En nabo der kendte ham rigtig godt syntes heller ikke, at det giver nogen mening.

”Jeg kender ham rigtig godt. Det er – eller var – ham jeg har haft mest med at gøre her på vejen. Han har altid været en sød og hjælpsom fyr og kom for eksempel og tilbød at male mit plankeværk, fordi det trængte til det. Sådan var han. Og det er ikke andet end otte-ti dage siden, vi aftalte, at vi snart skulle ud og spille tennis igen,” fortæller en mandlig nabo til BT og fortsætter:

”Jeg ringede til ham, da han var på vej hjem fra skiferie i Østrig. Vi snakkede, som vi altid har gjort, og der var intet som helst at mærke på ham. Han sagde oven i købet, at det gik godt.” 

To naboer fortæller ifølge BT, at børnenes mor der for tre år siden gik fra manden modtager psykologisk krisehjælp.

Hvad tænker du om tragedien?

BT 
Tags: 
Nøgleord: