Tricks afslører om dit ølglas er beskidt

Tricks afslører om dit ølglas er beskidt

image title: 
Foto: Natalya Okorokova/123rf.com
Det kan være en ulækker overraskelse at finde ud af, at du har fået serveret dine drikkevarer i et beskidt glas. Nogle gange kan det ses med det samme, men andre gange er tegnene på, at du drikker af et beskidt glas mindre tydelige.

Heldigvis er der tre gode råd, du kan følge, når du drikker ude og vil vide, om dit glas bærer på en ulækker hemmelighed. Det forklarer Benneta Bar Gears i en video på Youtube, som BT har lagt op.

Det første du skal gøre er at kigge på boblerne i øllen. Glider de glat op ad glassets kant og rammer overfladen, har du intet at bekymre dig om. Der er derimod grund til bekymring, hvis de sætter sig fast i klynger på indersiden af kanten af dit glas.

Et andet tegn er, hvis skummet ikke bliver hængende på siden af glasset i takt med, at du tømmer det.

Sidste tegn er, hvis skummet hurtigt forsvinder, så kan du også godt være sikker på, at du sidder og drikker af et beskidt glas.

Tænker du ofte over, om du drikker af et beskidt glas?

BT
 
Tags: 
Nøgleord: