Tusinder kan få nedsat licensen. Kan du?

Tusinder kan få nedsat licensen. Kan du?

image title: 
Foto: Thanapol Kuptanisakorn/123rf.com
Mange licensbetalere har krav på medielicens til halv pris, når de når pensionsalderen, og det samme gælder for førtidspensionisterne.
Faktisk kan man spare næsten 1.300 kroner om året, hvis man lever op til betingelserne. Men ud af de mere end 300.000, der lever op til kravene, er det ifølge DR Licens kun 200.000, der er registeret på listen over borgere, der kun skal betale det halve af regningen.
Det vil sige, at der er omkring 100.000 danskere tilbage, som snyder sig selv for den rabat, de har krav på at få.

LÆS OGSÅ: Du kan roligt besvare arbejdsmails i ferien

Kravene for at kunne betale halv licens er, at man som enlig kun må tjene maksimalt 19.700 kroner om året ved siden af sin folkepension/førtidspension. Hvis man derimod er gift eller samlevende, må man maksimalt tjene 39.000 kroner til sammen ved siden af folkepensionen/førtidspensionen.

Er du en af de danskere, der opfylder kravene for at få nedsat din licens, kan du udfylde et ansøgningsskema HER. 

Burde man gøre mere for, at dem der er berettiget til nedsat licens får information om det?

Ekstra Bladet 
Tags: 
Nøgleord: