Tv-vært hyldes for nøgenbillede med datter

Tv-vært hyldes for nøgenbillede med datter

image title: 
Foto: globalphoto/123rf.com
Mennesker har forskellige grænser, når det kommer til blufærdighed, men tv-værten Pelle Hvenegaard er tydeligvis ikke forskrækket over at være nøgen.

På Instagram har han delt et billede af sig selv og sin datter, halvanden år gamle Ukhona, der nøgne og med ryggen til kameraet står i vandkanten ved Vesterhavet.

Billedet har i skrivende stund fået 10.600 ”likes” og 90 kommentarer, hvor den danske tv-vært hyldes for sin bramfrie opdragelse.

”Det var ikke særlig godt vejr, men pludselig stod Vesterhavet blikstille for en gangs skyld og var smukt. Vi havde ingen badetøj med, så det var bare at hoppe i. Og så synes jeg egentlig, at det var en meget fin måde at vise, at man ikke skal være så bange for nøgenhed,” siger Pelle Hvenegaard til Metroxpress, da han bliver spurgt ind til billedet.

LÆS OGSÅ: Frustreret tv-personlighed: Min datter er usund

Samvirke kunne i sidste uge offentliggøre en undersøgelse om nøgenhed i forhold til børn og forældre, og her svarede seks procent, at de aldrig kunne tillade sig at være nøgne over for deres børn.

19 procent svarede derimod, at man aldrig skulle være bange for netop det, og det forholdsvis høje tal glæder Pelle Hvenegaard, selvom det godt kunne være endnu bedre.

”Det er så trist, at det er blevet så unaturligt at være nøgen med sine børn. Ukhona skal for eksempel snart i vuggestue, hvor hun også skal skiftes af mandlige pædagoger. Der er sådan en hysteri omkring det,” siger Pelle Hvenegaard til Metroxpress og fortsætter:

”For os er det vigtigt, at det er naturligt. Vi bader og går også nøgne rundt derhjemme. Og hun skal også lære at være glad for sin egen krop,” lyder det fra Pelle Hvenegaard med henvisning til datteren Ukhona.

Hvor går din grænse for nøgenhed i forhold til dine børn?

Metroxpress
Tags: