TV-vært ville ikke deltage i ’Boligkøb i blinde’

TV-vært ville ikke deltage i ’Boligkøb i blinde’

image title: 
Francis Dean/123rf.com
I det nye TV3-program ’Boligkøb i blinde’ overlader et nyt par hver uge alle deres penge til ejendomsmægleren Tobias Edlev Nielsen og arkitekt Mads Kappel Mikkelsen, der skal købe og istandsætte et hus for parrets egne penge, uden at de har set det.

Programmets vært Lisbeth Østergaard afslører overfor Realityportalen, at hun aldrig selv ville have medvirket i programmet.

”Jeg burde jo egentlig sige, at jeg gerne ville have meldt mig, hvis ikke jeg havde et hus. Men for at være helt ærlig, så tror jeg ikke, at jeg havde turde at gøre det. Også fordi et hus jo handler meget om ens mavefornemmelse”, fortæller Lisbeth Østergaard til Realityportalen og fortsætter:

LÆS OGSÅ:Snart kan du købe Moppers lejlighed

”Jeg havde hvert fald ikke turde at melde mig til denne første sæson, hvor man ikke på forhånd har vidst, hvor meget Tobias og Mads egentlig kan.”

I de første tre afsnit der har været vist på tv, har de to eksperter formået at forvandle alle boligerne til parrenes drømmehjem. Efter at Lisbeth har set resultaterne, ville hun da heller ikke have nogle problemer med at overlade sine penge til Tobias og Mads.

”Men nu, når jeg ved, hvad de kan, så ville jeg ikke have problemer med at melde mig. For de forstår jo virkelig at forvandle husene i programmet til noget helt fantastisk,” fortæller Lisbeth til Realityportalen.

Ville du turde melde dig til første sæson?

Realityportalen 
Tags: 
Nøgleord: