Tyrkisk kritik af skulptur i København

Tyrkisk kritik af skulptur i København

image title: 
Foto: sNMsyrgC/Flickr.com
Efter planen skal en ni meter høj skulptur stå midt i København for at mindes 100-året for de drab, der fandt sted i Armenien i 1915, og som flere internationale forskere anerkender som folkedrab. Det er Københavns Teknik- og Miljøforvaltning, der har godkendt opførelsen af skulpturen. Men planen har fået den tyrkiske ambassade til at se rødt.

Tyrkiet nægter nemlig at anerkende begivenheden som et folkedrab, og kalder det i en mail til Politiken for ”moralsk uholdbart og juridisk ubegrundet”.

LÆS OGSÅ: Asylcenter: Tag hjem!

”Vi er skuffede over, at en skulptur, som beskriver hændelserne i 1915 som et ”folkedrab”, vil blive opført på en af de store pladser i København,” skriver ambassaden til Politiken.  

Folkedrabet refererer til drabene af armeniere i Det Osmanniske Rige i starten af 1900-tallet, hvor op mod 1,5 millioner armeniere døde. I flere lande betegner man den dag i dag officielt hændelserne som folkedrab, og det kan endda være strafbart at hævde, at det ikke var et folkedrab.

Synes du, at det er okay, at skulpturen opstilles, eller skal der tages hensyn til Tyrkiets kritik?

Berlingske
 
Tags: