Tysk politiker dømt for nazitatovering

Tysk politiker dømt for nazitatovering

image title: 
Foto: Pixabay
Seks måneders betinget fængsel. Det er hvad en tysk, højreorienteret politiker har fået som dom for at have en tatovering af Auschwitz og af et nazistisk slogan, som egentlig stammer fra en anden koncentrationslejr.

Politikeren, som hedder Marcel Zech er medlem af byrådet for NPD i en by, der ligger nord for Berlin. Han er dømt i en sag, hvor strafferammen er op mod fem år for at opildne til racehad.

Anklageren mener dog, at straffen er for mild.

"Vi bad om ti måneders fængsel, og retten gav ham en seks måneders betinget straf," siger Wilfried Lehmann efter retsmødet.
"Derfor overvejer vi at appellere."

Den 27-åriges tatovering blev fotograferet i november, da han tog sin skjorte af ved en offentlig svømmehal i Oranienburg i den østlige delstat Brandenburg, som omgiver hovedstaden.

Tatoveringen viser de tyske ord "Jedem das Seine" (Hver sin egen), som er en besked, der også stod foran porten af koncentrationslejren Buchenwald.

Han har desuden tatoveret en gengivelse af den tidligere koncentrationslejr Auschwitz i det besatte Polen med pigtrådshegn.

Byen Oranienburg huser Sachsenhausen, som er en tredje koncentrationslejr, hvor titusinder af fanger døde.

Marcel Zech har fået lov til at beholde sin tatovering, men er blevet pålagt at skjule den for offentligheden.

Er det i orden, at Marcel Zech får lov til at beholde sin tatovering?
 
Ekstra Bladet
Tags: 
Nøgleord: