Udsatte unge og integration koster det samme

Udsatte unge og integration koster det samme

image title: 
Foto: lightwise/123rf.com
En analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed har vist, at når unge mister kontakten til arbejdsmarkedet i længere tid og ikke er i gang med en uddannelse, koster det hvert år samfundet op til 15 milliarder kroner.
 
I en sammenligning foretaget af Jyllands-Posten svarer det til næsten lige så meget som mislykket integration af ikke-vestlige indvandrere. Ifølge en anden analyse, også foretaget af Rockwool Fonden, som blev foretaget sidste år, koster dette samfundet 16,5 milliarder kroner om året.

”Det er et stort problem, at så mange unge lever på kanten af samfundet. Det er et problem for de unge, og det er et problem for samfundet, at de ikke bidrager. Omfanget og prisen udgør en brændende platform i vores samfund, men det har vi ikke talt om, som vi har talt om f.eks. udgifterne til integration,” siger Jan Rose Skaksen, som er forskningschef hos Rockwool Fondens Forskningsenheden til Jyllands-Posten.
 
LÆS OGSÅ: Skrabede sne af bilen, mens familien døde inde i

Flere forslag fra Dansk Socialrådgivning, Dansk Arbejdsgiverforening og socialcheferne mener, at samfundet skal sætte ind tidligere, helst helt fra folkeskolen af.
 
”Et af de store problemer er de mange, som i folkeskolen ikke lærer at tilegne sig viden og at møde til tiden,” siger Helle Lindet, der er formand for Socialchefforeningen.
 
Beskæftigelsesminister, Jørgen Neergaard Larsen, mener, at tallene reflekterer, at man ikke har sat hårdt nok ind i uddannelses-og beskæftigelsessystemet.
 
”Men nu bør det stå tindrende klart, hvor store konsekvenser det har for både mennesker og samfundet, at man har ladet unge mennesker gå passive på offentlig forsørgelse.”
 
Hvordan mener du, vi skal sætte ind for at stoppe denne udvikling?
 

Jyllands-Posten
Tags: