Ufødt tvilling gemte sig i 45-årig

Ufødt tvilling gemte sig i 45-årig

image title: 
Foto: Chanawit Sitthisombat/123rf.com
Er du sådan en, der udskyder dit lægebesøg gang på gang, fordi du tænker, at ”det nok skal gå over af sig selv?” Sådan en var 45-årige Jenny Kavanaugh, og det havde nær kostet hende livet. Det skriver The Mirror.

Hun havde haft flere voldsomme blødninger fra underlivet og besluttede sig derfor til sidst for at blive tilset af sin læge. Den britiske mor til to var overbevist om, at hendes spiral, som var blevet sat op 15 år tidligere, var skyld i blødningerne, men det viste sig langt fra at være tilfældet.

Lægen insisterede på en scanning, og her kunne man se, at der sad en 10 centimeter langt gevækst på Jenny Kavanaughs venstre æggeleder. Et kirurgisk indgreb skulle fjerne gevæksten, men lægerne blev noget overraskede, da de så, hvad der kom ud af den 45-åriges underliv.

LÆS OGSÅ: Gravede død far op for at skændes med ham

Gevæksten havde nemlig et øje, en tand og det samme lange sorte hår, som Jenny Kavanaugh. Professionelle mener, at der er tale om hendes egen ufødte tvilling, som har boet i Jenny Kavanaughs underliv siden hendes fødsel.

”Hvis jeg skal være helt ærlig, så blev jeg trist, da jeg først så det. På grund af størrelsen og vægten, så lignede det lidt en baby allerede,” siger Jenny Kavanaugh og fortsætter:

”Da jeg viste billedet til min mor, blev hun også trist til mode - hun så det som et ufødt barn og min ufødte tvilling.”

Hvordan ville du have reageret i Jennys situation? Forstår du hendes lidt følsomme reaktion?

Se et billede af gevæksten her
Tags: