Ulf Pilgaard raser over manglende tilbud

Ulf Pilgaard raser over manglende tilbud

image title: 
Foto: Per Arnesen/TV 2
Ulf Pilgaard har spillet med i utallige skuespil, film og serier, men nu oplever den 76-årige skuespiller, at jobtilbuddene er forsvundet, og det er han bestemt ikke tilfreds med.

”Jeg synes, det er højst besynderligt, at når skuespillere fylder 50-60 år, så har man ikke brug for dem længere. Så er det goodbye, du. Man feterer skuespillere i trediverne og fyrrerne, og resten glemmer man. Man kunne lige så godt være død. Det er sørgeligt og ærgerligt. Hvis man ser på de fleste andre lande, for eksempel England, Sverige, USA så bruger de deres gamle, dygtige karakterskuespillere til alle mulige roller. Det gør man bare ikke i Danmark,” siger han ifølge BT i et interview med ugebladet Her&Nu.

Ulf Pilgaard er i øjeblikket aktuel i sin 37. omgang af Cirkusrevyen, men det er seks år siden, at Ulf Pilgaard sidst havde en stor rolle på TV, da han spillede den magtfulde finansmand Joachim Chrone i DR-succesen ’Borgen’.

LÆS OGSÅ: Manu Sareen: Så frygtelig var fødslen

Ifølge Ulf Pilgaard selv, skyldes de manglende tilbud, at produktionsselskaberne er bange for at ansætte ”for gamle mennesker”, og han mener, at det gør, at ældre mennesker mangler karakterer at spejle sig i.

Det er dog ikke fordi, at han slet ikke får tilbudt arbejde, men det er som oftest teaterroller, han bliver tilbudt, og dem takker han nej til, da det er enormt hårdt at spille teater.

Synes du, der er for lidt ældre mennesker i tv?

BT

 
Tags: 
Nøgleord: