Uligheden er stadig stor: Mænd tjener mest

Uligheden er stadig stor: Mænd tjener mest

image title: 
Foto: prazis/123rf.com
Selvom det er længe siden kvindebevægelsen opstod i Danmark, og tog lighed mellem kønnene op til debat, så er det ikke længere noget, der er på den dagsordenen.
 
Kvinder og mænd har i dag de samme rettigheder, men dette eliminerer stadig ikke uligheden mellem kønnene i visse henseender.
 
Danmarks statistik har netop offentliggjort en undersøgelse af lønmodtagerne og lønforskellen mellem kønnene.
 
Danskerne har nu en gennemsnitsløn på 252 kroner. For kvinder er den 233 kroner og for mænd 269 kroner. Mænd tjener således 36 kroner, svarende til 15 procent, mere end kvinder.
 
Det blev offentliggjort, at i to tredjedele af alle arbejdsfunktioner blandt almindelige lønmodtagere tjente mænd i gennemsnit fem procent mere end kvinder. Det er specielt inden for arbejdsfunktioner såsom finans, økonomi, markting og PR, hvor mænd tjener betydeligt mere end kvinder.
 
LÆS OGSÅ: Forældre sagsøges for at dele billeder af datter
 
Uligheden er størst, hvis man ser på aldersgruppen der er 35+, hvor lønforskellen er på hele 33 procent i gennemsnit.
 
I nogle brancher begynder tendensen dog at vende. Inden for arbejdsfunktioner domineret af kvinder, blandt andet i omsorgsarbejde, er det kvinderne der tjener mere end mændene. Denne lønforskel er dog lavere end den, hvor lønforskellen lå i mændenes favør.  
 
I forbindelse med HK’s undersøgelse fra 2015, der viste voksende ulighed mellem kvinder og mænd, satte afdelingschef for beskæftigelse og inklusion ved Socialforskningsinstituttet, Lisbeth Pedersen, spørgsmålstegn ved udviklingen:  
 
”Det er bemærkelsesværdigt, at det ikke går den anden vej, og at lønforskellen ikke bliver mindre. Mænd og kvinder er mere og mere lige på arbejdsmarkedet. Det er den vej, samfundsudviklingen går. Kvinder bliver mere og mere veluddannede og er faktisk i gennemsnittet mere højtuddannede end mænd,” siger hun til Politiken.
 
Hvordan kan vi eliminere uligheden mellem mænd og kvinder?
Tags: 
Se debatter