Undersøgelse: Hver 5. dansker tager syg på job

Undersøgelse: Hver 5. dansker tager syg på job

image title: 
Foto: racorn/123rf.com
På denne årstid virker det som om, der er folk, der hoster og snotter, hvor end man kigger hen. Det er der en god grund til, for ni ud af ti tager ofte eller engang i mellem på job, selvom de burde ligge hjemme i deres seng.

Det viser en undersøgelse, som Wilke har foretaget for Avisen.dk. I alt har 726 voksne danskere deltaget i en repræsentativ rundspørge, hvor 20 procent fortalte, at de ofte tager på arbejde trods sygdom. 70 procent gør det nogen gange, og kun én ud af ti forlader aldrig sygesengen for at møde på job.

Selvom det godt kan føles som om, man gør noget godt for arbejdspladsen, hvis man dropper sygdommen og tager på arbejde trods løbende næse og infektion i luftvejene. Det begejstrer dog ikke overlæge Tyra Grove Krause, som er afsnitsleder på infektionsepidemiologi på Statens Serum Institut,

LÆS OGSÅ: Her er det mest utroværdige job

”Hovedreglen er, at man ikke skal komme på arbejde, hvis man er syg,” siger hun til Ekstra Bladet.
Hun definerer syg som, at man har en nedsat fysisk formåen, som eksempelvis kan skyldes feber.

”Feber er et tegn fra kroppen på, at den ikke har det godt. Hvis man ikke giver den hvile, gør man ikke noget godt for helbredelsen,” forklarer hun.

Derudover er der også risiko for at smitte sine kolleger med sygdom, hvis man tvinger sig selv på job trods influenzasymptomer.

”Hvis man sidder og hoster og sprutter, smitter man jo,” siger Tyra Grove Krause.
Hun påpeger dog, at man ikke skal blive hjemme, hvis man bare har en mild forkølelse.

”Der er jo en stor del af året, hvor man er forkølet, så det går jo ikke. Men det kan være en god idé at holde afstand, vaske hænder ofte og hoste ned i albuebøjningen,” opfordrer hun.

Er dårlig til at tage en sygedag, når du er syg?

Ekstra Bladet