Ung mor fængslet: Vil ikke lade faderen få samvær

Ung mor fængslet: Vil ikke lade faderen få samvær

image title: 
Foto: Københavns Fængsler
”Godt at denne mor får sin historie ud og bliver en stemme for alle andre, der lever i forældreansvarslovens skyggeside! Håber det bedste for denne mor, der er fanget af forældreansvarslovens groteske net.”

Sådan skriver Charlotte K på Hvidovre Avis’ Facebook-side om en 26-årig dansk kvinde ved navn Sascha. Sacha sidder lige nu fængslet i Vestre Fængsel, hvor hun skal sidde, indtil hun indvilger i at lade faderen få samvær med datteren.

LÆS OGSÅ: Mor og datter genforenet efter 60 år

Charlotte K er ikke den eneste, der bakker Sacha op psamå Facebook.

”Håber hun nu ved, at vi deler, til vi bliver hørt og får den rette hjælp via systemet,” lyder det fra Cecvill.

Anne L. fortæller om en lignende oplevelse:

”Min datter blev i 2010 fængslet i indtil 6 måneder - eller indtil hun udleverede sit barn til samvær. Hendes sag kom til at skabe præcedens.”

Sascha har siden datteren kom til verden for fire år siden kæmpet mod sin mand om forældreretten, skriver Hvidovre Avis.

LÆS OGSÅ: Mor forlader sine børn for at kæmpe mod IS

Kampene har foregået i Statsamtet, Byretten og Landsretten og har nu resulteret i, at Sacha har valgt at lade sig fængsle frem for at udlevere datteren til samvær med faderen.

Sachas forældre fortæller til Hvidovre Avis, at Sacha ikke tør lade faderen se datteren, fordi hun frygter for, at han vil tage hende med til Libanon. Frygten skyldes en række truende sms’er, som faderen angiveligt har sendt til Sacha i 2011.

Hvad er din holdning til denne sag? Er det i orden, at moderen forhindrer faderen i at se barnet på baggrund af nogle SMS’er?

Ekstra Bladet
 
Tags: