Utroligt! Medicinpriser skudt i vejret

Utroligt! Medicinpriser skudt i vejret

image title: 
Foto: Wavebreak Media Ltd/123rf.com
For tidligt fødte spædbørn har ofte svært ved at trække vejret selv. Derfor får de ofte en bestemt medicin, der indeholder stoffet koffeincitrat.
 
”Deres vejrtrækningcenter er umodent, og det betyder, at de har nogle vejrtrækningspauser. Ved at give dem koffeincitrat stimulerer vi dem til at huske at trække vejret,” forklarer Pia Sønderby Christensen, der er overlæge på afdelingen for for tidligt fødte på Aalborg Sygehus.
 
Men en dag i 2014 får hun og de andre læger på afdelingen et chok.Prisen på de for tidligt fødte medicin stiger med intet mindre end 4000 procent.

”Vi tænkte, at det simpelthen ikke kunne være rigtigt. Det måtte være en fejl,” siger Pia Sønderby Christensen i DR Dokumentaren "Medicinens Pris".
 
Det viser sig dog, at der ikke er sket en fejl. De danske apoteker, der tidligere har produceret medicinen må ikke længere fremstille den, fordi medicinalfirmaet Chiesi har fået eneret til at markedsføre medicinen under navnet Peyona.
 
Firmaet har fået 10 års eneret på det europæiske marked ved at udnytte en bestemmelse i loven, som egentlig skal tilgodese de firmaer, som har store udgifter forbundet med deres udvikling af lægemidler til en lille målgruppe.
 
”Det er ikke ulovligt, det er bare grådigt, forklarer den amerikanske sundhedsøkonom Rena Conti,” der i sit arbejde på Chicago Universitetet forsker i økonomien bag medicin til sjældne sygdomme og tilstande - som eksempelvis for tidligt fødte børn.
 
Ved at have eneret kan firmaet holde andre medicinalfirmaer væk, og på den måde opnå monopol.
 
Chiesi har ikke selv udviklet medicinen, men hæver alligevel prisen med 4.000 procent i 2014 på grund af deres eneret. Nu koster 100 milligram, som før kostede 20 kroner, 800 kroner.
 
LÆS OGSÅ: Slog sin kone ihjel: Fortryder intet
 
Ifølge Region Hovedstadens sygehusapotek er det ukompliceret at fremstille medicinen til de for tidligt fødte børn.
Fordi koffeincitratet er livsnødvendigt for de for tidligt fødte, er medicinudgifterne på afdelingen på Aalborg Sygehus steget drastisk, siden Chiesi overtog produktionen.

Før brugte afdelingen cirka 20.000 kroner om året på koffeincitrat, hvor samme mængde koffeincitrat nu koster cirka en halv million kroner mere.
 
Det er ikke kun medicinen for for tidligt fødte børn, der er steget med mange procenter. Derfor har regionerne også fra næste år besluttet at oprette et nyt medicinråd, som skal give medicinalindustrien mere modstand og vurdere, hvad der er rimeligt at betale for medicinen.
 
”Vi ved godt, at der fortsat kommer stigende medicinudgifter, men hvis vi skal holde den stigning på et niveau, hvor vi har en chance for at betale det, skal vi altså have en så stærk købermagt som muligt, siger Bent Hansen, der er formand for Danske Regioner.
 
Har du oplevet, at din medicin er steget i pris inden for de seneste år?

DR 
Tags: 
Nøgleord: