V: DF’s forslag er chikane

V: DF’s forslag er chikane

image title: 
Foto: Francis Dean/123rf
Lørdag mødtes Venstres formand Lars Løkke Rasmussen med resten af de borgerlige partier for at finde fælles fodfæste i en eventuel flertalsregering. Partierne står dog umiddelbart for langt fra hinanden til at det bliver en realitet. Især Dansk Folkepartis ufravigelige krav om en skærpet grænsekontrol ser ud til at skabe problemer for et muligt samarbejde.
 
DF har gjort det som et ufravigeligt krav at få døgnbemandet grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse. Venstres Eva Kjer Hansen kritiserer DF’s krav og kalder det for symbolpolitik:
 
”Det bliver bare chikane af almindelige menneskers færden over grænsen. Vi har ikke brug for at skabe symbolske hindringer,” siger hun til TV2 News og understreger samtidig, at hun er bekymret for, at kravet vil gøre mere skade end gavn.

LÆS OGSÅ: ”Kontanthjælpsmodtagere må bare spare op”

Eva Kjer Hansen bakkes op af sin partifælle og medlem af Europa Parlamentet, Ulla Tørnes:

”Et fysisk grænseanlæg er en form for grænsebom, og det er jeg ikke tilhænger af, fordi det ikke er den bedste måde at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Det er heller ikke den bedste måde at bruge vores ressourcer. Der skal derimod bruges nummerpladescannere og anden ny teknologi”.
 
Et grænseanlæg vil samtidig gå imod aftalerne i Schengen-samarbejdet, som er et fælles europæisk samarbejde, der har til formål at fjerne grænsekontrollen og altså gøre det muligt at bevæge sig mere frit på tværs af landegrænserne.
 
DF’s retsordfører, Peter Skaarup, understreger, at skal man sidde i regering, vil kravene som støtteparti naturligvis også være højere, da man dermed skal stå til regnskab for den politik, som regeringen fører.
 
Hvad er din holdning til en eventuel grænsekontrol?
 
TV2
Tags: 
Se debatter