Vaccine-debatten fortsætter: Forældre sætter børns liv i fare

Vaccine-debatten fortsætter: Forældre sætter børns liv i fare

image title: 
Foto: Igor Daniel/123rf
Debatten om, hvorvidt man skal lade sine børn vaccinere eller ej, har fået endnu et kapitel. Magasinet Vores Børn afslører nemlig, at omkring 200 forældre er samlet i den hemmelige Facebook-gruppe ”Smittegruppe til børnesygdomme”.

Gruppen er samlingssted for forældre, der er skeptiske overfor vaccination af deres børn og i stedet søger at få dem smittet med diverse børnesygdomme så tidligt som muligt. Dette vil gøre det så ukompliceret som muligt, har en mor sagt til Vores Børn. En anden forælder i gruppen har ifølge Vores Børn følgende efterspørgsel:

”Hej. Børnesygdomme søges til 2 drenge. Feks.: skoldkopper, fåresyge, mæslinger, røde hunde”, ”Jeg har en søn på 18 mdr., som jeg søger mæslinger og skoldkopper til” og ”Også interesseret i mæslinger”.

LÆS OGSÅ: Fejlbehandling koster tusindvis af liv

Facebook-gruppen forarger professor i virusinfektioner ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen. Han advarer mod at søge sygdomme til sine børn – noget der i sidste ende kan resultere i dødsfald:

”Det (mæslinger, red.) er en sygdom med mange følgevirkninger, som kan føre både livsvarig invaliditet og død med sig. Det er absolut ikke noget, jeg kan anbefale,” siger han til Vores Børn.

Man sætter ikke alene sit eget barns liv i fare, men også andre børns. Mæslinger, der er en yderst smitsom sygdom, vil ifølge Statens Serum Institut føre til dødsfald i hvert 2.500-3.000 tilfælde. Derfor mener Thomas Søbirk Petersen, professor i straf og etik ved Roskilde Universitet, også, at det bør være lovpligtigt for forældre at vaccinere sine børn.

Hvad mener du om, at man sætter andre børns liv i fare?

MetroExpress
Tags: 
Nøgleord: