Vandt i spil og blev trukket i kontanthjælp

Vandt i spil og blev trukket i kontanthjælp

image title: 
Foto: foodandmore/123rf
Var du klar over, at du som kontanthjælpsmodtager bliver trukket i ydelse, såfremt du vinder penge i for eksempel online spil?

Det var Søren fra Aalborg i hvert fald ikke. I en mail til Ekstra Bladets nationen! skriver han blandt andet:

”Jeg har måske indbetalt 400 kroner en dag, og vundet 300 kroner, og det får kommunen nu til, at jeg skylder kommunen 300 kroner. Hvem er egentlig klar over det. Træls”.

Michael Larsen, der er afdelingsleder i Ydelses- og Socialcentret i Aalborg Kommune, fortæller til Ekstra Bladet, at man kun to gange tidligere har trukket i kontanthjælpsmodtageres ydelser, fordi de har vundet penge i online spil.

LÆS OGSÅ: Rørende: Byttede drømmerejse for el-cykel

”Det er jo sådan, at når en borger er på kontanthjælp, skal de dokumentere deres formue, og det gør de ved at vise os deres kontooversigter for de sidste tre måneder. Og på kontoudtogene kan man jo se, at de har vundet, og dermed haft en indtægt,” siger han og fortsætter:

”Vi går ikke ind og ser på, hvor meget folk har brugt for at vinde den gevinst - sådan spiller klaveret ikke her hos os, men jeg vil gerne sige, at det skal være iøjnefaldende, før vi starter en sag. Hvis man har fået 200 kroner en gang, er det jo ikke noget nogen vil studse over”.

Hvad mener du om, at Søren skal betale sine penge tilbage? Forstår du kommunens argumentation?

Ekstra Bladet
Tags: