Veganer: Svineavlere minder om Hitler

Veganer: Svineavlere minder om Hitler

image title: 
Foto: kbuntu/123rf.com
I Radio24syvs program “Reporterne” sammenligner veganeren Louise Poulsen dansk svineavl med holocaust, og hun kalder danskernes forestilling om mælkeindustrien en “stor fed løgn”.

“Mange sammenligner det med holocaust mod jøderne, og det kan man også gøre i Danmark. Dyr bliver ikke behandlet særlig godt, når man ser, hvad der sker rundt om i staldene. Særligt i mælkeindustrien, hvor man ikke tror, at der er nogen dyr der dør, og det er en stor fed løgn, for der er mange dyr, der dør,” fortæller Louise Poulsen i programmet, inden hun bliver spurgt, om man kan sammenligne danske svinebønder med Hitler.

“Han (svinebonden, red.) udfører groft sagt det samme som Hitler,” fortæller hun. Hun lægger også op til, at det skal kunne medføre fængselsstraf at spise kød.

Efterfølgende understreger hun overfor BT, at det, hun sagde i interviewet, var taget ud af en større sammenhæng, og at hun “selvfølgelig” ikke mener, at folk, der spiser kød, skal fængsles.

Louises stærke holdninger til svineavl og dyrevelfærd stammer fra et besøg i en svinestald for 18 år siden. Her var kårene for de mange grise så dårlige, at hun besluttede sig for fremover at undgå alle former for kød.

“Dyrene kan jo ikke snakke, og de vil jo leve ligesom os andre og undgå lidelser. Mange synes, det er ekstremt, fordi vi har spist kød i så mange år, men for mig har de lige så meget ret til at være her som os andre,” siger Louise Poulsen.

I programmet medgiver hun dog, at det er i orden at holde bestanden af skadedyr som “lus og rotter” nede, men at hun som udgangspunkt er modstander af produkter, der går ud over andre væsner.

Hvilken roller spiller dyrevelfærd i dit forbrug?

BT
 
Tags: 
Se debatter