Vejvrede er et voksende problem

Vejvrede er et voksende problem

image title: 
Foto: Wavebreak Media Ltd /123rf.com
Flere og flere cyklister råber skældsord og rækker langemanden ud andre trafikanter. Dette fører i flere tilfælde til direkte vold.

Især i København er det et voksende problem, men også i mange andre større byer breder den dårlige opførsel sig. Det skriver Jyllands-Posten.

Ifølge en rapport fra Cyklistforbundet har 42 procent af alle cyklister, bilister og fodgængere været udsat for tilråb fra cyklister. 36 procent har oplevet at ”få fingeren” af andre cyklister.

Cyklistforbundet mener, at stigningen af sammenstødende kan skyldes flere cykler og flere biler.

”Når der er mange cyklister på lidt plads, og folk kører i forskellige tempi, kan det give nogle konflikter,” siger direktør i Cyklistforbundet Klaus Bondam til Jyllands-Posten.

LÆS OGSÅ: Nu kommer selvkørende busser til Danmark

Hos DGI genkender idrætskonsulenten Ulrich Gorm Albrechtsen tendensen. DGI er netop indgået et samarbejde med Cyklistforbundet og FDM om en kampagne, der skal bekæmpe vejvreden.

”De seneste par år har der været mange episoder, hvor cyklister har været i konflikt med bilister, og konflikterne er eskaleret de seneste fire-fem år,” siger Ulrich Gorm Albrechtsen til Jyllands-Posten.

Hvilke erfaringer har du med vejvrede?
Tags: