Vennen troede ikke, han turde: Mand fik silikonebryster

Vennen troede ikke, han turde: Mand fik silikonebryster

image title: 
Foto: Screen shot/E!
Om det går ud på at tilbringe en hel måned låst inde på en vens badeværelse, eller om en nat under en bro med 10.000 dollars bundet til sine fødder, er der ikke den udfordring, den selvproklamerede gambler, Brian, ikke er klar på at tage op.
Derfor kommer det nok heller ikke som en overraskelse, at amerikanske Brian fik brystimplantater på grund af et væddemål.

”Omkring 1997 var jeg på en europæisk restaurant med to venner, og den enes kæreste viste stolt sine bryster frem, og jeg sagde til min ven: ’Hvis jeg havde bryster som hende, ville jeg få ligeså meget opmærksomhed,” fortæller han til den amerikanske tv-kanal E!.
 
”Så tog han 100.000 dollars (663.180 DKKR red.) frem, jeg gav ham hånden, og det var dét, det var et væddemål.”
 
LÆS OGSÅ: 
Slankekure kan medføre øget vægt
 
Ifølge Brian var det også en smal sag at få brysterne, da han kendte en plastikkirurg i New York, der også gamblede. Han henvendte sig til ham og spurgte:

”Kan du give mig bryster?”
 
Kirurgen, som udmærket kendte til Brian, spurgte ind til, hvordan han havde tænkt sig at betale for operationen. Efter at have spillet backgammon mod hinanden, vandt Brian 5.000 dollars (33.159 DKKR) og fik derfor brysterne kvit og frit.
 
Alt dette skete for godt 20 år siden, til trods for, at han ifølge væddemålet bare skulle beholde dem i mindst et år for at få de 100.000 dollars. Derefter ville han få 10.000 dollars for hvert år, han beholdt dem efter det. At han beholdte dem i næsten 20 år havde ingen dog forudset. Heller ikke Brian.
 
Nu står han så frem i det amerikanske program Botched, som tager udgangspunkt i plastikkirurgiske mareridt. Hvad der sker med Brian i programmet er dog stadig uvist. Måske ender han med langt om længe at skille sig af med sine to falske fortrin.
 
Hvor langt ville du gå for at tjene 600.000?
 
E! News