Verdenskendt dansk popduo skal skilles

Verdenskendt dansk popduo skal skilles

image title: 
Melinda Nagy/123rf.com
De to populære musikstjerner i Aqua, Lene Nystrøm og Søren Rasted, har efter 16 års ægteskab valgt at blive skilt.

”Min kone Lene og jeg har efter snart 16 års ægteskab valgt at gå hvert til sit. Dette gør vi i enighed og med den største respekt for hinanden,” fortæller Søren Rasted.

Skilsmissen vil ifølge parret ikke få betydning for Aqua, da de begge vil fortsætte i bandet.

”Beslutningen er den hårdeste, vi hver især har måttet tage. Men vi gør det med stor kærlighed til hinanden, og alt det, vi har sammen, som ud over børn er venskab, familie, band, osv., vil vi fortsætte med og værne om,” fortæller Søren.

LÆS OGSÅ: Minister er smidt på porten af kæreste

Aqua blev dannet tilbage i 90’erne og fik for alvor deres store gennembrud med nummeret ’Barbie girl.’ Siden hen er Aqua nået til tops på hitlisterne blandt andet med numrene ’Around the world’ og ’Cartoon Heroes.’

Skilsmissen vil heller ikke være en hindring for endnu et stort hit, og parret fastslår, at der fortsat er stor kærlighed mellem dem.

”Vi ønsker hinanden alt det bedste, for selv om vores ægteskab er slut - vil vi altid elske hinanden højt,” siger han.

Hvilke af Aquas hit husker du bedst?

BT
 
Tags: 
Nøgleord: