Video: Minister sætter rekord i udenomssnak

Video: Minister sætter rekord i udenomssnak

image title: 
Foto: Francis Dean/123rf.com
Danske politikere bliver ofte kritiseret for deres udenomssnak i forbindelse med interviews, men skatteminister Benny Engelbrecht (S) formåede alligevel at tage ”politiker-svaret” til helt nye højder i TV 2 Nyhederne søndag klokken 19.
 
Her blev han interviewet af journalisten Cecilie Beck, der spurgte ind til SKAT’s nedprioritering af klagesagerne fra de mange boligejere, som har fået en forkert ejendomsvurdering - til trods for hans egen og den tidligere skatteministers krav om, at der ville blive taget hånd om problemet.   
 
I alt seks gange forsøgte Cecilie Beck at få svar på, om håndteringen af sagen havde været i orden, men alle seks gange fik hun svar – eller mangel på samme – ved udenomssnak om reducerede ventetider og ressourcetilførsler.
 
LÆS OGSÅ: Peter Loft får 4,5 millioner for fyring
 
Politisk kommentator Søs Marie Seerup så også interviewet i TV 2 Nyhederne, og hun mener, at Benny Engelbrechts taktik var tydelig.
 
”Det er jo ikke mange svar, vi får i dette interview, og det er et klassisk eksempel på, at man kan snakke så længe og detaljeret i håbet om, at man får forvirret seerne så meget, at de ikke opdager, at man snakker udenom. På den måde slipper man for at komme med udtalelser, som man senere kan blive hængt op på,” siger hun til tv2.dk.
 
Benny Engelbrechts taktik var dog ikke videre effektiv ifølge Søs Marie Seerup. Hun vurderer, at seerne sagtens kunne gennemskue, at skatteministeren snakkede udenom.
 
”Han slipper ikke særlig godt fra det, og det efterlader et indtryk af, at der er noget at komme efter,” slutter hun.
 
Hvordan vurderer du Benny Engelbrechts svar i interviewet? Er der for meget udenomssnak i dansk politik?

 
Se hele interviewet på tv2.dk
 
Tags: