Video: Tissende mand skælder ud på politiet

Video: Tissende mand skælder ud på politiet

image title: 
Foto: Francis Dean/123rf.com
TV 2’s Station 2 følger i øjeblikket Indsatsen Trygt Natteliv ved Københavns Politi, som forsøger at holde ro og orden i det københavnske natteliv.

Især fulde folk spiller en betydelig rolle i politiets arbejde. For når alkohol er indblandet, kan selv den mindste sag skabe problemer for betjentene.

Dette ses i videoen, som TV 2 har lagt op, hvor en lettere beruset mand bliver antastet af politiet, da han står og tisser op ad en bygning.

”Come on, det gør ingen skade, at jeg gør det lige der,” siger manden til betjentene, som svarer:

”Det er lige meget, du må ikke. Du bliver sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Er det noget, du kan erkende?”

”Ja selvfølgelig er det noget, jeg kan erkende. Hvad fanden skulle jeg ellers gøre,” svarer manden, som derefter hidser sig op:  

”Kan du ikke selv se, hvor fucking latterligt dit arbejde er? Tag at få et fucking liv.”

LÆS OGSÅ: Amo efter kritik: Slut med æg fra burhøns

Straffen for at lade vandet op ad bygningen kostede manden en bøde på 1.000 kroner. Noget han var meget utilfreds med:

”I burde tage og sparke døren ind på diskoteket derovre, hvor folk de står og tager narko,” beklagede manden sig.
Og selvom politibetjentene forsikrede manden om, at det gør de også, så er han alligevel uenig:

”Nej det gør I jo ikke. I står og tager en eller anden mand, der står og pisser i et hjørne.”

Dette er bare et af eksemplerne på, hvordan fulde folk opfører sig overfor politiet i nattelivet. Betjentene tager dog ikke mandens opførsel særlig tungt:

”Det er klart, han bliver irriteret, og så har han nogle venner, som han garanteret skal spille op over for”, forklarer betjenten til Station 2 Politirapporten.

Se videoen her!

Synes du, mandens bøde var retfærdig? Eller burde politiet fokusere på noget andet?

TV 2 
 
Tags: 
Nøgleord: