Video: Ung kvinde forsvarer iransk familie

Video: Ung kvinde forsvarer iransk familie

image title: 
Foto: Facebook privatfoto
Forestil dig, at du sidder i bussen, toget, venteværelset eller et lignende sted og er vidne til, at en person verbalt overfuser en anden person fuldstændig uden grund. Ville du bryde ind og forsvare personen, selvom du slet ikke kender vedkommende?
 
Når det kommer til stykket, vil de fleste nok undlade at gøre noget, men ikke australske Stacey Eden. Den 23-årige kvinde kom nemlig en iransk familie til undsætning, da hun i et tog var vidne til, at en ældre kvinde anklagede dem for at være IS-sympatisører, fordi moderen i familien bar tørklæde.
 
Stacey Eden filmede episoden på sin telefon, og her kan man blandt andet høre hende forsvare kvindens valg om at bære tørklæde og bede den ældre dame om at tie stille. Efterfølgende har den unge australier offentliggjort videoen på Facebook, hvor hun har modtaget stor anerkendelse, i særdeleshed fra personer, som har oplevet noget lignende på egen krop.
 
LÆS OGSÅ: Stik imod fordomme: Danskere er hjælpsomme
 
I Facebook-opslaget skriver Stacey Eden følgende om episoden:
 
”Jeg får det dårligt af denne type mennesker. Folk har så meget mangel på respekt over for andre, som tydeligvis bare passer sig selv. Hun (den ældre kvinde, red.) sagde nogle ret forfærdelige og sårende ting, før jeg blandede mig. Og så snart jeg forsvarede dem, stoppede hun.”
 
Videoen er indtil videre blevet delt mere end 8.000 gange og har fået mere end 36.000 likes.
 
Hvordan tror du, at du ville reagere i en lignende situation? Er vi generelt for dårlige til at hjælpe hinanden i det offentlige rum?
 
Se videoen på Ekstra Bladet
Tags: 
Nøgleord: 
Se debatter