Vidste ikke afdød søn lå ovenpå i 10 år

Vidste ikke afdød søn lå ovenpå i 10 år

image title: 
Foto: Fabien MONTEIL/123rf.com
Rita Wolfensohn boede i mange år sammen med sin afdøde søn i Brooklyn i New York.

Det kom frem tidligere på måneden, da Rita Wolfensohns svigerinde, Josette Buchman, skulle hjælpe med at pakke nogle ting ned i hendes hjem, skriver New York Post.

Svigerinden var blevet bedt om at pakke nogle ting, efter Rita Wolfensohn var blevet indlagt på hospitalet. På husets førstesal gjorde hun dog et makabert fund. På en madras på gulvet fandt hun nemlig et skelet iklædt cowboybukser, t-shirt og sokker.

LÆS OGSÅ: Jim Lyngvild afslører: Jublede da faren døde

Det blev senere bekræftet, at der er tale om Rita Wolfensohns søn, Louis, og at han døde af naturlige årsager.

Den afdøde søn har formentlig ligget i huset i mere end et årti. Dog mener sagens efterforskere, at det slet ikke er sikkert, at Rita Wolfensohn var klar over, at skelettet lå på førstesalen.

Hun er nemlig blind og lider af samlermani. Det betyder, at værelset, hvori sønnens skelet blev fundet, var fyldt med støv, spindelvæv og affald. Faktisk lignede det mest af alt en losseplads, fortæller sagens efterforskere til avisen.

Under afhøringer hos politiet omtalte Rita Wolfensohn sin søn, Louis Wolfensohn, der i dag ville være 51 år, som om han blot var flyttet hjemmefra. Pårørende har fortalt, at det er mindst tyve år siden, de sidst har set Louis.

Hvordan tror du, man kan undlade at lægge mærke til, at man har et lig liggende på førstesalen?

New York Post
Tags: