Vil du gerne dufte som prins Henrik?

Vil du gerne dufte som prins Henrik?

image title: 
Foto: 123RF.com/Francis Dean
Kongehuset meddelte i 2011, at prinsgemalen havde udviklet sin egen særlige parfume i samarbejde med kosmetikfirmaet Gosh. Parfumen har fået et enkelt navn, ‘H’, og beskrives som en ‘maskulin og dyb’ duft, som samtidig er ‘sensuel, frisk og varm på en majestætisk måde, som absolut er en prins værdig.’
 
Men du kan ikke blot gå ned i det nærmeste indkøbscenter og købe den. ‘H’ er nemlig en yderst eksklusiv parfume, som kun bliver produceret i et begrænset antal hvert år.
 
“Jeg ved, at han bruger den som gave til sine gæster, men jeg har fået oplyst, at han også bruger den selv,” fortæller Anja Borum, salgs- og marketingdirektør hos Gosh, til BT.
 
LÆS OGSÅ: Sådan undgår du bøde for at køre for stærkt
 
Du har dog stadig en chance, hvis du ikke er en af de heldige, som er nær ven af prinsgemalen. Det kræver ‘bare’ en rejse til Regentparrets franske vinslot Cayx i Cahors nord for Toulouse, hvor den maskuline parfume bliver solgt til 49 euro (cirka 365 kroner) for 50 ml.
 
“Parfumen blev udviklet af Gosh som en gave til Prinsgemalen. Men når Hans Kongelige Højhed skal bruge flere flasker, betaler han for dem,” forklarer Anja Borum, og tilføjer yderligere, at prins Henriks sekretariat typisk bestiller mellem 100 og 150 om året, hvoraf en del altså bliver solgt i butikken ved Château de Cayx. Det skriver BT.
 
Der er foreløbig ingen planer om, at den eksklusive parfume skal sælges i Danmark:
 
“Det er der ingen planer om. Det er prins Henriks private duft og Prinsgemalen, der vælger, om den skal ud til offentligheden,” forklarer hun.
Men hun tror dog, at “der ville være en målgruppe til den. Det er en meget maskulin og intens duft.”
 
Hvad siger du? Skal du en tur til Frankrig og anskaffe dig prinsgemalens maskuline duft?
 
BT
Tags: