Vil du have mest muligt af dit depositum tilbage?

Vil du have mest muligt af dit depositum tilbage?

Når du flytter ind i en lejlighed, så skal du som regel betale et depositum, som er udlejers sikkerhed, hvis lejemålet bliver misvedligeholdt. Det er der egentlig ikke noget forkert i. Men når udlejere forsøger, at tage en større del af depositummet end berettiget, så er det, at der opstår tvister. Måske du har oplevet det før, eller er bekymret for at det sker, når du skal flytte ud af din lejlighed? Læs med her og få en guide til, hvordan du får mest muligt depositum tilbage.

Ved indflytning

Når du flytter ind i et lejemål, så gennemgår du typisk lejligheden sammen med din udlejer, eller måske viceværten, og her bliver der lavet en rapport over de mangler, som lejligheden har ved indflytning. Nogle gange kan man også overse nogle fejl og mangler ved dette indflytningssyn, som først dukker op, når man begynder at bruge lejemålet. Så har du faktisk også 14 dage efter indflytning til at indgive eventuelle fejl og mangler, som du finder. Og denne rapport, som bliver lavet ved indflytningen er en god idé, at få en kopi af.

Ved fraflytning

Når du skal fraflytte lejemålet, så kan du gennemgå den rapport. Så er du sikker på, at du ikke kommer til at hæfte for nogle af de fejl og mangler, der allerede var inden du flyttede ind. Og ellers så gennemgår du igen lejemålet med din udlejer eller en repræsentant, og så skal I gerne blive enige om, hvilke ting du som lejer skal hæfte for. Det kan eksempelvis være maling af vægge og slibning af gulve, hvis dette var blevet gjort inden indflytning. Når I har udarbejdet en rapport, så er det også en god idé at få en kopi af denne, så du kan sammenligne den med flytteopgørelsen, som er dokumentation for de forbedringer, som udlejer foretager med dit depositum. Hvis flytteopgørelsen stemmer overens med det I skrev i fraflytningsrapporten, så er alt som regel i den skønneste orden. Men hvad så, hvis udlejer har brugt en større del af dit depositum end forventet?

Hvad skal du gøre?

Det kan ofte virke som en hård kamp at skulle gå i mod en udlejer. De får det ofte til at se ud som om, at de kender reglerne bedre end dig. Men ofte kender de slet ikke reglerne, eller så vælger de blot ikke at overholde dem. Så kan du få hjælp fra virksomheder som DIGURA, som hjælper lejere der oplever problemer med deres udlejer. 
Tags: