Vil ikke gå på kompromis: Danskerne skilt som aldrig før

Vil ikke gå på kompromis: Danskerne skilt som aldrig før

image title: 
Shao-Chun Wang/123rf.com
En statistik viser, at unge par har en stigende tendens til at blive skilt inden for det første år af ægteskabet.

Sidste år blev 372 par skilt inden for et år, mens det i 2012 kun var på 150, viser tal fra Danmarks Statistik.

Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker og direktør i Future Navigator, mener, at de stigende skilsmisser skyldes, at vores kultur i dag er baseret på individualisme.

“Når vi møder hinanden i dag, er vi ikke vant til at dele og gå på kompromis. Vi er mere kantede, og vi er vant til at have uendeligt mange muligheder. Hvis noget ikke er sjovt længere, så stopper vi, mens legen var god. Sådan var det ikke tidligere. Der mødtes man som unge, stiftede familie og udviklede sig sammen,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Populært: Forældre vil have væksthormoner til deres drenge

Samme mening har sognepræst, Michael Wagner Brautsch.

“Der er helt klart en tendens i tiden til selvrealisering. Vi er vores eget livsprojekt, og hvis vi er i noget, som ikke føles fuldstændig rigtigt, eller hvis tingene ikke går, som vi synes, de skal, så mister vi hurtigt tålmodigheden,” siger han.

Liselotte Lyngsø påpeger, at amerikansk forskning viser, at jo flere man har været sammen med, inden man bliver gift, jo dårligere er oddsene for, at ens ægteskab bliver en success.

“Man kan sagtens forestille sig, at den adfærd vi har, hvor vi zapper rundt fra den ene mulige partner til den anden, gør os uegnede til at indgå i langvarige, dybe kærlighedsforhold”, siger hun og fortsætter:

“Nogle ville nok sige, at vi bliver mere forelskelsesdrevede frem for at være kærlighedsdrevede. Vi styrer mere efter suset istedet for at gå efter det lange seje træk.”

Hvad tror du skyldes, at flere ægteskaber går i stykker?

Metroxpress

 
Tags: 
Nøgleord: