Vild med dans-vinder: Kæmpe drøm går i opfyldelse

Vild med dans-vinder: Kæmpe drøm går i opfyldelse

image title: 
Foto: gasparij/123rf.com
I fredags vandt hun ’Vild med dans’, og nu springer hun ifølge TV2 ud som professionel bokser.
Det skriver Se&Hør.

Sarah Mahfoud har nemlig  skrevet kontrakt med promoter-parret Mogens Palle og Brian Nielsen.

Den 27-årige bokser skal derfor i ringen i det nye år, hvor hun for første gang får penge for at slå konkurrenterne ud. Hidtil har hun nemlig kun bokset på amatørplan.

Det er et par garvede herrer, der nu vil tage sig af ’Vild med dans’-vinderen. Eks-bokseren Brian Nielsen har selv en lang boksekarriere bag sig med Mogens Palle som promoter. Sidstnævnte var desuden manden, der førte Mikkel Kessler frem til berømmelse og titelkampe.

LÆS OGSÅ: Qvortrup kan slippe for fængsel

Med kontrakten er et ønske gået i opfyldelse for den 27-årige Sarah Mahfoud, der håbede, at deltagelsen i ’Vild med dans’, ville skabe nye karrieremuligheder,

”Da jeg sagde ja til at være med i 'Vild med dans', var det også med håbet om, at det måske kunne åbne nogle døre. Og det har så vist sig at være tilfældet. Mogens Palle har set mig i programmet og har desuden set min boksning på nettet. Han ser nogle muligheder i mig, og det er da mega fedt,” fortæller Sarah Mahfoud til tv2.dk og fortsætter:
  
”Jeg er da lidt nervøs, for nu er det nu, det gælder, og alting ligger for fødderne af en. Men jeg vil gøre mit allerbedste, og jeg satser på at blive verdensmester forholdsvis hurtigt. Det kunne da være mega blæret.”
 
Heppede du på Sarah Mahfoud og Morten Kjeldgaard i ’Vild med dans?’

Se&Hør
Tags: