Vild opdagelse: Du taber dig med et varmt bad

Vild opdagelse: Du taber dig med et varmt bad

image title: 
Foto: Irina Pusepp/123rf.com
Hvis du ikke er den store fan af motion, men derimod godt kan lide at pleje dig selv med et varmt karbad, så er der gode nyheder. Et studie foretaget af forskere fra et britisk universitet viser nemlig, at et langt, varmt karbad forbrænder 130 kalorier – det samme som en gåtur på en halv time.

Undersøgelsen tog udgangspunkt i 14 testpersoner, alle mænd, der skulle foretage to opgaver. Først skulle de cykle i en time, og derefter skulle de sidde i en time i et 40 grader varmt karbad. Ikke overraskende forbrændte cykelturen flest kalorier, men som nævnt var det altså heller ikke helt skidt at sidde i karbadet.

LÆS OGSÅ: Se årsagen til, at så få kvinder er farveblinde

Ud over kalorieforbrændingen er det også værd at nævne, at passiv opvarmning, som man får ved at tage et varmt karbad, har en positiv indvirkning på blodsukkeret, ligesom det kan reducere kroniske betændelsestyper som type 2 diabetes.

Det britiske studie er ikke det første, der beviser fordele ved passiv opvarmning. Et finsk studie fra 2015 mener eksempelvis, at hyppige saunabesøg kan mindske risikoen for hjerteanfald hos mænd, mens University of Oregon mener at have påvist en sammenhæng mellem jævnlige varme bade og lavt blodtryk.

Foretrækker du et langt, varmt karbad eller motion?

Metro
 
Tags: 
Nøgleord: