Vold og seksuelt misbrug på nordsjællandsk børnehjem

Vold og seksuelt misbrug på nordsjællandsk børnehjem

image title: 
Foto: Ambrozinio/123rf
Hverdagen på børnehjemmet Godhavn i Nordsjælland var fyldt med seksuelle overgreb, tæsk og tvangsindtag af Amfetamin.

Sådan lyder det fra Poul-Erik Rasmussen, 66, og Arne Roel, 63, der begge var anbragt på hjemmet i løbet af 60’erne.

Skiftende socialministre har gennem de seneste ti år nægtet at give Godhavnsdrengene en officiel undskyldning for den vanrøgt, der fandt sted på hjemmet.

Det stopper dog ikke Poul-Erik. Med Arne som vidne har han indledt en sag i Københavns Byret, der skal sikre dem en undskyldning.

LÆS OGSÅ: Efter HPV-vaccinen: Jeg har lammelser i ben og arme 

Selvom det i dag er 50 år siden, at de to var på Godhavn, plages begge af de mange traumatiske oplevelser, og Arne Roel har da også fået konstateret posttraumatisk stress på grund af oplevelserne.

Det er særligt episoder med vold og seksuelle overgreb, der har sat dybe spor. Særligt én episode husker Arne Roel tydeligt.

En aften under aftensmaden ringede hjemmets telefon. Forstanderen besvarede opkaldet og kaldte efterfølgende en dreng op til sig. Kort efter kom drengen grædende tilbage til sin plads. Hans far var død i en trafikulykke.

”Forstanderen bad drengen om at holde sin kæft og sætte sig ned. Han hadede forstyrrelser under aftensmaden,” siger Arne Roel Jørgensen. 
  
Da drengen blev ved med at græde, gav forstanderen ham tæsk.

”Da han fortsatte med at hyle, fik han endnu flere bank, indtil drengen kastede op i sin tallerken. Jeg sad lige ved siden af ham. Forstanderen tvang ham derefter til at spise op fra tallerknen. Sådan var stilen,” siger Arne Roel Jørgensen.

LÆS OGSÅ: Ældre fejlbehandles hver dag 

Det var dog ikke alle hjemmets lærere, der nøjedes med at give drengene tæsk. Der var også seksuelle overgreb.

”Jeg har fået stukket en finger op i endetarmen, og en lærer legede med min tissemand. Men der var en anden lærer, der var dømt for pædofili, som misbrugte flere drenge grovere. Han udpegede dem i sovesalen og tog dem med ind i vagtstuen,” fortæller Poul-Erik.

De beretter også om eksperimenter med narkotiske stoffer i drengene.

”Der er flere drenges journaler, hvor der står, at de fik amfetamin, fordi de var sløve. Flere af dem forlod Godhavn som narkomaner,” siger Arne Roel Jørgensen.

Bør staten give Arne og Poul-Erik og andre fra Godhavn en officiel undskyldning?
 
Ekstra Bladet

Tags: