Voldtægtsmand tatoverede sit navn på offer

Voldtægtsmand tatoverede sit navn på offer

image title: 
Foto: Pablo Hidalgo/123rf.com
I slutningen af september skal retten i Hjørring afgøre, hvorvidt en 44-årig mand fra Nordjylland er skyldig i grov voldtægt af fem forskellige kvinder.
 
Han er blandt andet tiltalt for at have bedøvet en af kvinderne med et ukendt middel, hvor han efter hun faldt i søvn, tatoverede sit navn, et rødt hjerte og en pil, der pegede i retning mod hendes underliv.
 
I alt er den 44-årige mand tiltalt for intet mindre end 52 forhold. Det fremgår af et 20 sider langt anklageskrift, som BT har fået indsigt i.
 
Blandt de mange forhold er der fem om voldtægt. Fire af dem under særligt skærpende omstændigheder, hvor voldtægterne ifølge anklagemyndigheden fandt sted gentagende gange – til tider dagligt.
 
LÆS OGSÅ: Giftede sig med venindens voldtægtsmand
 
Derudover er han tiltalt for flere tilfælde af vold af særlig rå og brutal karakter, trusler, tyveri, vidnetrusler, bedrageri og afpresning.
 
Kvinden, som manden blandt andet er anklaget for at have hældt ætsende væske udover og tatovere, blev angiveligt også udsat for ulovlig tvang, idet hun blev forhindret i at forlade sin bopæl, i at få tilstrækkelig mad og i at få kontakt til sin datter. Ligesom manden tvang hende til at passe hans hunde og at gøre rent.
 
Synes du, det skal være sværere for folk at købe deres eget tatoveringsgrej over nettet?
 
B.T.
Tags: 
Nøgleord: