Vovet forsøg: Bidt af giftig slange

Vovet forsøg: Bidt af giftig slange

image title: 
Foto: Privatfoto
Der har efterhånden været adskillige selfie-ulykker oppe i medierne, for eksempel den unge kvinde der døde, da hun lænte sig mod et ustabilt gelænder,  og man skulle måske tro, at folk var begyndt at være noget mere varsomme med deres selfie-forsøg.
 
Men sådan forholder det sig angiveligvis ikke. En amerikansk mand forsøgte for nylig at tage en selfie med en giftig klapperslange, og det gik grueligt galt, da han endte med at blive bidt i armen.
 
Manden, hvis navn er Todd Fassler, endte på hospitalet, hvor hans krop ved ankomst allerede var ved at bryde ned. Hans tunge var for eksempel lammet, hans krop sitrede og øjnene rullede ustyrligt rundt i hovedet på ham.
 
LÆS OGSÅ: Ny lov: Ingen forskel på dyr og mennesker
 
Han fik behandling med en modgift lige akkurat tids nok til, at han overlevede.
 
Men han modtog også en rimelig uheldig nyhed: Hospitalsregningen, som lød på cirka en million danske kroner.
 
Manden har ikke fået særlig meget sympati på de sociale medier, da folk generelt er enige om, at hans handling var meget dum.
 
Hvad mener du? Er det gået for vidt med selfies, og sympatiserer du med manden?
 
Ekstra Bladet
Tags: 
Nøgleord: