X Factor-finalist i uventet duet med Linse

X Factor-finalist i uventet duet med Linse

image title: 
Foto: Andrey Armyagov/123rf.com
’Familien fra Bryggen’-stjernen Linse Kessler er kendt for at have mange jern i ilden, men de færreste havde nok alligevel forudset et samarbejde med ’X Factor’-finalisten Mia.

Ikke desto mindre afslører realitystjernen på Instagram, at de to er i gang med et projekt sammen, men mere vil hun dog heller ikke røbe lige nu.

”Hov hva laver jeg sammen med de to dejlige mennesker mon? Det er hemmeligt endnu MEN det blir det ikke ved med at være,” skriver Linse Kessler til et billede af Mia og hendes far Brian, som Linse kalder ”søde Pappi Brian”.

LÆS OGSÅ: Anette Heick: Kryds fingre for os

Hvad Linse og Mia går og pusler med, må vi altså vente lidt med at finde ud af, men gættekonkurrencen er allerede startet i kommentarfeltet til billedet.

Her foreslår nogle, at en sang kan være på vej, mens andre håber på mere ’Familien fra Bryggen’, hvor Mia måske skal være med.
Hun er dog lige så hemmelighedsfuld som Linse, men afslører alligevel lidt detaljer fra mødet.

”Det var så hyggeligt. Du sagde at Geggo lavede jordbær kage/tærte. Næste gang tager vi jordbær med og så må vi jo næsten bedømme det,” skriver Mia i en kommentar til billedet.

Mia blev nummer tre i dette års ’X Factor’, men løb med de fleste overskrifter grundet sit forhold til en af showets andre deltagere, Martin.

Hvad tror du, Linse og Mia laver sammen?
Tags: