Yahya forsøgt myrdet tre gange på to måneder

Yahya forsøgt myrdet tre gange på to måneder

image title: 
Francis Dean/123rf.com
Efter udgivelsen af hans digtsamling, som omhandler hans liv samt kritik af islam, har livet ikke været en dans på roser for Yahya Hassan. Provokatøren har på det seneste erstattet blæk og papir med skudsikre veste og våben.

Yahya blev så sent som i lørdags udsat for endnu et overfald, da flere sabelbevæbnede mænd forsøgte at stoppe ham. I sin flugt blev han kørt ned og slap med livet i behold.

Ifølge Yahya selv, er han blevet forsøgt myrdet tre gange inden for de sidste to måneder. Han forklarer følgende omkring situationen:

Det der startede alt det her ballade, er at jeg skrev en digtsamling, som alle godt kunne lide, og det er sådan set det eneste, jeg har gjort galt. For jeg begyndte bl.a. i mine digte også at udtale mig kritisk om islam, hvilket antændte nogle ting i visse kriminelle kredse.

LÆS OGSÅ:

Yahya er herudover blevet beskyldt for at lave mediestunts - i takt med sin kommende digtudgivelse.

Jeg ved godt, at nogen skriver at alt det her bare skulle være et facebook-cirkus, men helt ærlig: Jeg er blevet forsøgt myrdet tre gange på to måneder, det gør man jo ikke for sjov,” siger han og forklarer at han godt nok har fået skrevet 50 sider af den næste digtsamling, men at den megen ballade har gjort det svært at færdiggøre den.

I interviewet bliver Hassan spurgt: ”Fortryder du noget af det her?”

Jeg fortryder ikke en skid, for jeg kan ikke se, hvad jeg har gjort forkert. Det eneste jeg har gjort er at udgive en digtsamling, som nu har ført til den første bandekrig, der ikke handler om narko hash og kællinger. Den her bandekrig handler om ytringsfrihed. Og de får mig ikke til at tie stille.

Hvad synes du om Yahyas måde at anvende sin ytringsfrihed på?

Metroxpress
Tags: